Virtual Private Server

Med en Virtuel Private Server (VPS) får du din egen og helt private “bid” af en fysisk og højtydende server. Her får du adgang til en Windows Server 2012 R2 (64-bit), hvor vi sørger for administrationen. En VPS udmærker sig bl.a. ved at kunne opskaleres efter behov ved blot 1-klik.

Vi kan installere brugere, printere, print til PDF på brevpapir, en office-pakke, Sproom/Truelink, Dropbox/Onedrive o.a. samt opsætte backup. I princippet kan vi installere og opsætte alt det du selv har licens til eller som er “Open Source”.

Vi fraråder på det kraftigste at du anvender din VPS til både Internet-surf og mail-programmmer. Der er ingen grund til at åbne døren for ubudne gæster til din private sky!

VPS 1: 1-2 brugere, 1 printer, print til PDF samt backup.

VPS 2: 3-5 brugere, 2 printere, print til PDF på brevpapir, office-pakke samt backup.

 

Remote Desktop Protocol

RDP er en Microsoft-protokol, der giver brugeren adgang til et fjernskrivebord på en anden enhed. Det kan være på en PC eller på en server der kører Remote Desktop Connection software. Kravene er blot en RDP-klient og netværksadgang, lokalnet eller Internet.

Sådan opretter du en ny adgang til et fjernskrivebord (PC):
1. Kør “mstsc” fra startknappen (eller Flag+R).
2. Tryk “Vis indstillinger”.
3. Indtast de fornødne oplysninger i rubrikkerne “Computer” og “Brugernavn”.
4. Tryk [Gem som] nederst og tryk [Opret forbindelse].

Sådan ændrer du indstillinger (PC):
1. Højreklik på din RDP-fil og vælg “Rediger”.
2. På fanen “Lokale ressourcer” bør der nederst være hak i “Printere” og “Udklipsholder”.
3. Via knappen [Flere] nederst kan du give adgang til lokale drev (typisk drev C og D).
4. Derved kan du tilgå både din harddisk og/eller dit dvd-drev.
5. Indstillingerne huskes ved at du på fanen [Generelt] trykker på [Gem] nederst.

På tablet/mobil findes RDP-klient både til Android og iOS. Vi foreslår at du fx anvender “Thinstuff Remote Desktop Connection (RDC)”, da denne klient drejer skærmbilledet på din enhed – så du kan have plads til et tastatur!

 

Backup

Vi anbefaler at du laver din egen sky til backup-formål. Om du ønsker at anvende Dropbox, OneDrive, Google Drive eller lignende er helt op til dig. Bemærk dog forskelle i evt. pris for lagerpladsen, hvor dine data placeres i verden, faciliteterne der er til rådighed og ikke mindst privatlivspolitikken.

Backup foretages udelukkende af C5, således IKKE af selve serveren!
Backup sker internt ved hver disconnect (se nedenfor) og ugentligt sendes backup til ekstern sky. Der opbevares den i mindst 3 forskellige ugentlige udgaver – typisk denne, sidste og forrige uge.

 

Bemærk!

VPS
1. Hvis du vil ændre adgangskoden, benyt da CTRL-ALT-END.
2. Afslut på krydset (disconnect) hvorved evt. ændringer registreres.

Adgangskoden
1. Adgangskoden SKAL rumme tegn fra mindst 3 af de følgende kategorier: store bogstaver, små bogstaver, tal og specialtegn.
2. Beskyt dine data med en stærk adgangskode, der findes testværktøjer på nettet.

C5
1. Afslut altid C5 så dens filer ikke er åbne af hensyn til backup-restore.



Ja tak, flyt C5 i skyen! ... læs mere?

Firma*

Attention*

Email*

Mobil*

CVR-nr*

Loginnavn*

Printermodel*



Besked ikke afsendt? Send os en mail